|
||
|
||
|
||
200 g Prægtig Skørhat 1 meget finthakket løg 20 g smør til stegning 2 hårdkogte æg 1 æble 1 æggeblomme 2 dl creme fraiche 1 tsk dijon-sennep dild evt brøndkarse til pynt salt & peber |
Når jeg har været på svampetur i den krogede, forblæste fyrreskov nær kysten, rører jeg ofte en 'Troldeskovssalat' med Prægtig Skørhat sammen som forret til aftensmaden. Der skal blot bruges nogle få, unge frugtlegemer, da de i reglen vejer godt til.
Træk hathuden af svampene, og skær dem i cm-store stykker, og steg dem med et finthakket løg, salt og peber, til de bliver let brune i kanterne. Afkøl svampe og løg, og hæld dem i en skål sammen med hakkede, hårdkogte æg og et æble skåret ud i små terninger. En æggeblomme ogen spiseskefuld dijon-sennep blandes med 2 dl creme fraiche og rigeligt friskklippet dild, og det hele røres sammen. Der pyntes evt. med dild og lidt brøndkarse. Salaten smager fint på varme flutes, men vil man lave et egentlig måltid ud af den, så server den i et par store, bagte kartofler. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Flemming Rune, SVAMPE nr 71 -2015 |
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
||
|
|