Bøf Wellington med fint kål, pommes fondant, bagt rodfrugt

 

4 pers

 

 

 

Bøf Wellington

ca. 800 g oksemørbrad

ca. 500 g blandede svampe

200 g foie gras

12 skiver parmaskinke

Butterdej

olie

æggeblommer

salt og peber

Man kan lave portionspakker eller som en hel steg. Kødet i form af en hel steg skal have 20 min i en 200 gr varm ovn og derefter trække min. 15 min. portionspakkerne 10-12 min. i ovn og trække i min. 10 min.

Afpuds mørbraden og evt skær den i portionsstørrelse, brun det flot af på en varm pande, krydr med salt og peber. Sæt dem til side og ordn svampene, hak den groft og rist dem i smør på en pande til væden er væk (evt hæld den fra og gem) smag svampene til med salt og peber og sæt dem til afkøling.

læg et stykke film på bordet læg parmaskinke så det passer til kødet, smør et tyndt lag foie gras på skinken, derefter en lag svampe så kød, og pak så stramt ind og læg pakken på køl.

Læg butterdejen på bordet, rul det ud og pak kødet ind , husk at komme æg på kanterne af dejen så pakken lukkes og pensl  med æggeblomme over hele pakken. nu er de klar til en 200 gr varm ovn.

 

 

Pommes fondant

Bagekartofler

Sojaolie

Krydderurter

Skræl og skær den skrællede bagekartofler i passende størrelse.

Kom dem op i et ildfast fad og hæld olie over til den dækker kartoflerne.
Kom krydderurter og krydderier i olie og konfiter dem i ovnen til de er møre, ca. 40 min, men tjek dem tit. Tages op af olien, og hav dem klar til senere. Hvis I har tid kog resten af kartoflerne møre til puré i fløde og smag til.

   

Bagt rodfrugt

Pastinak eller

Persillerod

 

Skræl pastinak eller persillerod og skær dem på langs i kvarte, kom dem i et fad vend med olie tilsæt salt og peber, krydderurter og bag dem møre i ovn. Smager super godt og er pæn at anrette med.

 

 

 

Den fine kål

Spidskål eller

savoykål

citron

smør/olie

Skær kålen rigtigt fint og sauter den i smør lige før servering. Smag til med salt og peber og en smule citronsaft. Man kan også bare marinere kålen i god olivenolie, salt, peber og citronsaft, så ligger det og tilbereder sig selv.

 

 

Årets sauce

kalvefond

2-3 skalotteløg

laurbærblade,

evt rosmarin, timian

afpuds fra kødet

urte rester

balsamico

rød- eller hvidvin

200 gr smør (skåret i tern, kommet i vand og på køl)

Find en god kalvefond, hjemmelavet evt fra slagteren eller den gode fra frost i supermarkedet.

2 gryder, den ene kommes fonden i og koger ned, den skal klistre på tungen, når den er kogt nok ned.

Den anden gryde olie varm godt op, tilsæt løgene, peberkorn og kryderurter og varm/brun det så det falder sammen, tilsæt balsamico og kog næsten væk, (brænder det på så er det forfra) kom vin på og kogt halvt ned, tilsæt fond og kog det sammen til det til saucen smager, husk at skal monteres med smør. det er en kraftig sauce så der spises måske ikke så meget. Når smagen er der sies saucen gennem en sigte og kommes i ren gryde. Varm den stille op og pisk imens smørklumperne mødes med saucen og bliver til en herlighed af glæde.

 

 

Kirsten Enemark 11dec2015