Letrøget andebryst med grønne tomater, peberrod, mandler og karse.

 

4 pers.

 

 

Letrøget Andebryst

 

Et stort andebryst (ca 300 g)

syltede grønne tomater

eller langtidsbagte små cherry
tomater.

sprødt frisk salat (frisse, lolla rosa), karse og mandler
røgsmuld

Afpuds brysterne for sener og rids skindsiden i små fine tern og krydr dem godt med timian, salt, peber og en smule sukker. Hvis man har tid vakumér/marinér et døgn ellers kommes brystet op i et fad gnides godt ind i krydderier og trækker ca. en time ved stue temperatur.

Tag andebrystet ud af posen og lad brystet få luft, varm en gryde med tyk bund godt op, kom røgsmuld i bunden af gryden herpå kommes sølv papir med røg smuld, igen sølvpapir og andebryst, ryg i ca. ti min ved rigtig god varme med låg. Tag brystet op og tjek om det lige skal have det sidste i over røg eller i ovn. Brystet skal være rosa.

Når brystet er færdig lægges det til side til servering.

Du kan jo ryge dagen før, så der ikke lugter i hele huse. Du kan også ryge brystet på din gril uden for.

 

 

Peberrods creme.  

 

Frisk peberrod.  

1 dl. Creme fraiche 38%

salt, peber, sukker

Pisk creme fraiche stift men pas på det ikke-skiller;

Smag til med salt peber sukker og frisk fint revet peberrod. Riv den på et tyndt mandolinjern. Frisk Peberrod kan holde sig i en ca. en måned på køl ellers så frys den.

 

 

Salte Mandler.

 

50 gr. Mandler
25 gr. Salt

1 dl. Vand

 

Kog vand op og tilsæt saltet, når saltet er opløst så tilsæt dine mandler og sluk for gryden. Lad dem stå i lage i tyve min. Tag dem og bag dem i ovn. 175 gr. I ca. 15 min. de skal poppe inden du tager dem ud. så lyt godt efter.

Lad dem tørre af på et stykke bagepapir på en rist.

 

   

Rødbede pesto.

 

2 rødbeder

mandler eller hasselnødder

hvidløg

peberrod

parmesanost

salt

Skræl en rødbede og kog den mør i en gryde (imens der skummes af for skum). Gem væsken til
brødet og gem den kogte rødbede til pesto.

Kom nødder, pillet hvidløg og olie i en blender og blend, skær din rødbede i små stykker og kom
dem op i glasset. Blend til det får en ensartet konsistens og smag til med salt og peber. Kom evt.
godt med reven peberrod i, eller ost, det smager fantastisk, og er super sundt.

 

 

 

Rødbedeboller

 

½ pk. Gær

½ l kogevand fra ovennævnte

hvedemel

durumhvede mel

olivenolie

salt, sukker

Kom gæren op i en skål og tilsæt salt, en smule sukker og olie, tilsæt herefter væden fra de kogte rødbeder og rør det sammen tilsæt så durum hvedemel og rør sej, kom så hvedemel i til dejen er glat og slipper skålen. Ælt det godt sammen og sæt til hævning et lunt sted. Slå dejen op som boller eller flute eller i en form og lad hæve igen. Når den er hævet ca. dobbelt så kom brødet i en varm ovn. 190 gr. og bag. Det er meget svært at skrive hvor lang tid da i alle ikke laver ens brød. Men i kan tjekke det ved at slå i bunden det skal lyde hult og så skal brødet-gerne være lysebrunt i bunden. Hvis det ikke er sprødt så skru op til 220 gr. De sidste 5 min.

   

 

Kirsten Enemark 13 nov 2014

 

Foto: Ejvind Rosenberg