Helstegt Mørbrad med garniture: 

 

 

2 svinemørbrad
1 madæble

bredbladet persille 

Afpuds mørbraden og del den i stykker af ca. 150 g. skær en lomme i siden med en skarp kniv og fyld men finthakkede æbler og bredbladet persille. Brun kødet på en varm pande i olie, krydr med salt og peber og steg færdigt i en forvarmet 200°c varm ovn i 9 -11 min.

 

 

Rødvinsvesker:

 

300 g svesker
4 dl. rødvin
2 kanelstænger
4 stjerne anis

skal af 1 citron

Kom de stenfri svesker i en gryde og tilsæt rødvin, kanel, anis og citron. Lad det koge langsomt op, ved svag varme under låg. Kog det ca. 3 min. hvorefter blandingen afkøles.
Når sveskerne skal serveres, varmes de op i lagen, som kan bruges supplering til sauce.
 

 

 

Savoykål med nødder.

 

1½ Savoy kål valnøddekerner

olie
peber
salt
 

Snit savoykålen fint og steg den i hed olie i en gryde sammen med nøddekærner, krydder med salt og peber.

 

 

Sauce:

 

2 dl. balsamico
2 spsk. æble eddike

2 fint hakket skalotteløg

De hakkede skalotteløg sauteres til de er blanke i meget lidt olie. Tilsæt æbleeddike og reducer til ca. halvdelen, tilsæt derefter balsamico og reducer mængden til 1/5. Smag til med rødvinen fra sveskerne.
Saucen bliver meget kraftig og anrettes på tallerkenen ved at blive påført med en tynd stråle
fra en ske.

   

 

januar 2004