Sprøde Krabbekager med Mango Salsa samt Stenbiderrogn

Krabbekager:

2 dåser krabbeklør

1 æg

2 spsk. hvedemel

2 spsk. rasp

2 finthakkede spring løg

en stor håndfuld krydderurter

lidt hakket chilifrugt

lidt god olivenolie

olie til stegning

Alle ingredienserne røres sammen og formes som små flade kager, steges i varm olie på en pande til de  er sprøde. Afdryppes på fedt sugende papir

Mango salsa salat:

 

2 mangofrugter

10 solmodne cherrytomater

saft  af ½ limefrugt

lidt blomster honning

soltørrede tranebær

 

Mangoen skrælles og skæres i bittesmå tern, blandes med fintskårne solmodne blommetomater, finthakkede krydderurter, lime saft og blomsterhonning. Salsaen trækker en halv time og serveres til krabbekagerne.

 

   

Stenbiderrogn:

 

urenset stenbiderrogn

cremefraiche 38 %

eddike

salt

melis

rødløg

lidt vodka

 

Rensning: Skær et par snit i hinderne på rognen, kom den i en skål med en smule eddike salt og koldt vand til dækker. Pisk i rognen med et piskeris så hinderne sætter på piskeriset, tag hinderne af og gentag processen til der ikke er flere hinder tilbage. Væden hældes nu fra og rognen skylles godt igennem med rent vand. Inden den kommes i  en sigte til afdrypning.

 

Herefter smages rognen til med salt, peber og en smugle melis. Lad den dryppe helt af ca. 1 time.

Rør dem igennem med et lille pift af vodka.

 

Rødløget hakkes fint og serveres sammen med 38 % creme fraiche til rognen.

   
12 marts 2010